Skyggen
Genre: Thriller
Instruktør: Roman Polanski
I 'Roman Polanskis Skyggen' får en succesfuld britisk forfatter tilbudt at være skyggeskribent på den tidligere britiske premierminister Adam Langs memoirer. Han skal overtage arbejdet fra Langs tidligere politiske assistent, der er omkommet i en ulykke, og tager ud til en lille amerikansk ø, hvor Lang opholder sig. Pressen begynder snart efter at skrive om Langs mulige hemmelige aftaler med USA, hvor han beskyldes for at udlevere terrormistænkte til tortur. Skyggeskribenten prøver at grave i fortiden, men aner snart, at hans forgængers død måske ikke var tilfældig, og at svarene måske kan findes i det ufærdige manuskript.




